Landskildpadden.dk -


"Naturlig" Klækning

En lille sjov historie fra det virkelige liv (skildpaddeliv) på Fyn:-)

Den 15/09-2012 var Jeg som sædvanlig ude at rengøre i anlægget & drivhuset, som er et fast gøremål hver dag for mig. Jeg havde tidligere på året ladt nogle kuld æg ligge i drivhuset. Da jeg nåede til at fjerne deres efterladenskaber henne under deres lys- og varmeområde, - lå der minsandten en dejlig lille grækerunge, som er kommet til verden med egen kraft. Kuldet (med 4 æg) som ungen kom fra, var lagt under en Yucca i drivhuset. Jeg tænkte i foråret, da kuldet blev lagt, at stedet var optimalt. Væk fra kunstig varme fra de lys- og varmekilder, som Jeg har til de adulte skildpadder, når den Danske sommer svigter. 

Tryk på billedet for forstørrelse.

- Find Holger :-)

Jeg har nu 4 gange fået "naturlige" unger, som er inkuberet og udklækket i enten mistbænkene eller i drivhuset. - Helt ved egen kraft. Sidste gang ligger faktisk 3 år tilbage, så det er ikke bare noget man gør. Udover at have en del erfaring i hvordan man udklækker skildpadder, skal man selvfølgelig  også have en vis portion held. 

Siden kuldet blev lagt den 04.06-2012 er der gået 106 dage. Når jeg udklækker mine unger i mine Jäger & Phrommer FB80 rugemaskiner, tager det ret præcist gennemsnitligt halvdelen af tiden, som her semi-naturligt. Nu er det så spændende, at se om der kommer flere i de kommende dage?













Velkommen til verden:-)