Landskildpadden.dk -

         BESKRIVELSE OG KARAKTERISTIKA

Testudo hermanni er inddelt i 3 arter. Testudo hermanni boettgeri (herefter kaldet Thb), Testudo hermanni hermanni (Thh), samt den i 2002 anerkendte art Testudo hermanni hercegovinensis (thherc).

               Voksen hun af Thb, - set fra carapax & plastron

Græsk Landskildpadde. Testudo hermanni boettgeri. Rygskjoldet (carapax) på en smuk hun.
Græsk Landskildpadde. Testudo hermanni boettgeri. Bugskjoldet (plastron) på en smuk hun.  


Min hjemmeside vil dog kun omhandle Thb (Den østlige art af den Græske Landskildpadde), da det er den af de græske landskildpadder, som oftest ses i handlen. er vil dog i begrænset omfang af og til blive henvist til de andre arter af Testudo hermanni.

Den østlige underart af græsk landskildpadde Thb's rygskjold (carapax) er for det meste højt hvælvet og afrundet. Farven er brunlig til gullig med skarpt afgrænsede mørke til sorte pletter. Ved meget gamle individer kan farvetegningerne være næsten helt slidt bort. Nærmest virke forvasket. Bugskjoldet (plastron) er mest hornfarvet, dog med mørke, næsten sorte pletter (nogle gange sammenhængede bånd) på begge sider ned langs af midtersamlingen af bugskjoldet. Hovedet er som oftest brunlig til sort i farven. Oversiden (issen) af hovedet har også meget fine skæl. Forbenene er også beklædt med fine skæl i en gul/brun farve. I reglen er fødderne udstyret med 5 kløer, dog kan der i sjældne tilfælde også kun optræde 4. Kløerne er mørke, næsten sorte ved basis.

Bagbenene er plumpe, næsten elefantagtige. Disse er også gul/brune i farven. Halen ender i en kraftig hornnegl, som specielt ved gamle hanner kan bliver ret store og kraftige. Ved hunner af boettgeri er denne hornnegl væsentligt mindre end hannens, og hyppigst vil den bue let indad.

Haleskjoldet vil artstypisk være tvedelt, men der findes dog faktisk populationer med haleskjolde som ikke er tvedelt. Ligeledes kan også optræde genetiske variationer som gør at haleskjoldet ikke er tvedelt. Den normale maksimum størrelse på denne art er mellem 20-28 cm for hunnen, og 16-20 cm for hannen. De angivede mål er altid stokmål, hvilket vil sige LIGE mål over rygskjoldet, og IKKE henover rygskjoldets hvælving.

Den naturlige udbredelse for Thb er det tidligere Jugoslavien, Albanien, Rumænien, Bulgarien, Grækenland, Sicilien og det sydlige Italien. (se illustration nedenfor)
 
Udbredelseskort over den østlige variant af den Græske landskildpadde.      
Udbredelsesområde for Eurotestudo boettgeri, den østlige art af den Græske landskildpadde.

TESTUDO HERMANNI HERCEGOVINENSIS, DEN DALMATINSKE LANDSKILDPADDE

udbredelse dalmatinskThherc (Den Dalmatinske landskildpadde) blev så sent som i år 2002 anerkendt som en selvstændig art af den Græske landskildpadde. Den Dalmatinske landskildpadde er i gennemsnit mindre end dens fætre fra både det Vestlige og Østlige udbredelsesområde.

TThherc er den mest sjældne af de europæiske landskildpadder, hvilken også tydeligt ses på dens meget begrænsede udebredelsesområde.

Hannen af hercegovinensis bliver 11-15 cm lang, og opnår en vægt på 320-640 gram. Hunnerne bliver som vanligt en del større, nemlig 12-15 cm, og en vægt på 400-900 gram. Altså en meget lille Europæisk landskildpadde. Dens udbredelsesområde er begrænset til Slovenien, Kroatien og Albanien. (se venligst kortet til venstre)

Nøglehulstegning på Hercegovinensis.
Testudo hermanni boettgeri viser ingen nøglehulstegning  
Helt til venstre vises en næsten fuldvoksen han af hercegovinensis. Ligesom hermanni fremviser den en nøglehulslignende skjoldtegning på 5. rygskjoldsplade.

Denne tegning mangler boettgeri oftest helt (se nederste billede). Man kan dog ikke være helt 100% sikkert på denne variation, idet begge underarter faktisk kan have denne tegning, eller mangle den helt.

Rygskjoldet (carapax) på hercegovinensis er relativ højt hvælvet. De gule/sorte aftegninger er næste så intensive som på hermanni. Bugskjoldet (plastron) fremviser et langsgående bånd næsten som på hermanni.

Dog er de sorte aftegninger på de to første plader under hovedet, og de to sidste ved halen adskilt fra resten af aftegningen på midterskjoldet. Farverne på hovedet er næsten så tydelige og afgrænsede som på hermanni. Nakken på hercegovinensis er næsten altid over i det gulliggrønne, og den gule kindplet (Subokular-pletten) kan godt forefindes, men det er ingen sikkert kendetegn.

Hercegovinensis hofte
Testudo hermanni boettgeri's hofteskjold  
Til højre ses en thherc hvor hofteskjoldpladen (Inguinlia) helt tydeligt mangler, og til venstre en Thb med hofteskjoldplade.

Både boettgeri og hermanni har begge hofteskjoldplader (Inguinalia). Denne skjoldplade mangler derimod i reglen helt hos hercegovinensis. Dog kan der være varianter hvor hercegovinensis har hofteskjoldplade i den ene side, og ikke i den anden.
 
TESTUDO HERMANNI HERMANNI, DEN VESTLIGE VARIANT AF DEN GRÆSKE LANDSKILDPADDE

Thh carapax. En smuk hun af vestvarianten.
Thh plastron. Den samme smukke hun af vestvarianten, som på det forrige billede.  
Pragtfuld adult (voksen) hun af Testudo hermanni hermanni

Denne variant blev tidligere kaldt Testudo hermanni robertmertensi og senere igen Testudo hermanni hermanni. Den vestlige variant, hermanni, møder man betydeligt sjældnere end boettgeri. Rygskjoldet (carapax) er meget højt hvælvet, og farven kan betegnes som værende mere intensiv end dens østlige fætter. Den gule farvenuance optræder på denne variant utroligt stærkt, og giver en pragtfuld kontrast mod de dybsorte pletter. Bugskjoldet (plastron) viser stærke karakteristika på det sorte, næsten massive bånd som løber på hver side af skjoldsammenføjningen på langs af skildpadden. Hovedet er olivengrønt til gulligt, og kan fremvise sorte pletter. På skildpaddens kind er der som ofte en lysende gul plet på hver side af hovedet. Der findes forskellige farvevarianter fordelt på forskellige lokaliteter, men de artstypiske karakteristika er som beskrevet ovenfor.

For- og bagekstremiteterne på den vestlige variant er som hovedregel stærkere farvet end på den østlige ditto. Denne variant bliver i reglen noget mindre end den vestlige variant: 16-20 cm for hunnen, og kun 11-17 cm for hannen. Hermanni's færden og adfærd kan også beskrives som værende mere rolig end boettgeri.

KORT over italien, og de øvrige andre områder, hvor hercegovinensis findes.Den naturlige udbredelse for den vestlige variant er det østlige Spanien over Sydfrankrig, Balearene, Korsika, Sardinien og til det nordlige, mellemste og sydligste Italien, nemlig Toscana. Samt Sicilien. 







Thh hunnen i profil.
Portræt thh. Pænt kæbeparti, som ved forkert ernæring kan vokse helt forfærdeligt, og give skildpadden vanskeligt ved at indtage føde.  
Portræt og helhedsbillede af vestlig Græsk landskildpadde, Testudo hermanni     hermanni