Landskildpadden.dk -
MISTBÆNKE

Man forbinder normalt mistbænke med minidrivhuse, som man kan have stående i vindueskarmen til at spire forskellige planter. Denne type mistbænk som jeg efterfølgende vil beskrive er dog noget mere sofistikeret, men desværre også noget kostbar i forhold til de mere "normale" mistbænke.

Dejlig mistbænk med automatisk åbn/lukke system. Det nederste modul har en låge, så skildpadderne kan gå ud og ind, som det passer dem.
Et kig ned i mistbænken.  


Denne mistbænk er specielt udviklet til landskildpadder. Den måler 100x200 cm, og er ca 50 cm høj. Der er det meget specielle ved denne mistbænk at det specielle ALLTOP 16mm glas tillader UV stråling at trænge igennem. Det betyder med andre ord, at man kan have mindre landskildpadder (juvenile/semi-adulte) gående i denne konstruktion de første 4-5 sæsoner.

Skildpaddeungerne samler sig under varmelampen på en kold efterårsdag.
4 af mine 5 Mistbænke har det specielle glas (All-top glas), som gør det muligt at de livsvigtige UV stråler kan trænge igennem glasset.   


Som man kan se på nedenstående billede, behøver man ikke nervøs for at der skal bliver for varmt i mistbænken. Der er monteret 2 stk automatiske vinduesåbnere, som åbner og lukker automatisk afhængig af varmen som udvikles indeni mistbænken. Disse åbnere er ret kraftige, idet de skal kunne bære de to låger som tilsammen vejer ca 15-16 kg. Samtidig sørger vinduesåbneren også hurtigt at lukke tæt, når vejrliget er køligt.

Her ser man ungernes indretning i en af mistbænkene.
Unger af Græsk Landskildpadder  

Lidt kolde fakta om mistbænken: Den består af stabile Aluminiums-drivhus profiler med den tekniske betegnelse AIMgSi 0,5. Mistbænken måler som sagt: 100 cm i dybden x 200 cm i bredden. Højden bagved er 50 cm & foran 43 cm. Altså med at fald på 7 cm, så regn og andet nedbør kan løbe af. Min model mistbænke er leveret med 2 låger, men leveres også med 3. Glasset er Plexiglas-SDP "all-top" 16/64 mm no-drop. Den leveres som samlesæt, men komplet med skruer, gummilister + diverse.  Mistbænken er meget nem at samle.

Mistbænken er produceret af det tyske firma Hoklartherm, og forhandles af fimaet www.samenkiste.de. Der findes flere modeller at vælge imellem, hvor den viste type dog er den største. Man kan finde den, samt indkøbe den på følgende hjemmeside:  www.chelonium.de.