Landskildpadden.dk -

            OVERVÅGNING

Desværre har det vist sig nødvendigt at få overvågning af matriklen, og dermed i særdeleshed også af skildpaddeanlægget.

I Tyskland er det desværre ikke sjældent, at skildpaddeholdere er blevet udsat for tyveri af deres opdrætsgrupper. Dette er jo, i sagens natur, selvfølgelig ganske forfærdeligt, da sådanne opdrætsgrupper jo er meget vanskelig at reetablere. Man kan jo ikke bare indsamle dem i naturen, det er jo forbudt, og nok heller ikke noget man som seriøs skildpaddeholder overhovedet overvejer. Ligeledes kan man heller ikke reetablere gruppen ved at købe hos andre skildpaddeholdere, da det er meget sjældent at adulte individer er til salg.

Så er man blevet bestjålet, kan man kun håbe på, at man via chipmærkningen, kan få sine dyr igen. (Som den seriøse skildpaddeopdrætter har sørget for, at alle dyr har). 

Desværre kan gruppen jo under tyveriet være behandlet mindre godt. Derefter det kan vare år, inden man igen kan få sin opdrætsgruppe til at fungere, da de forskellige individer kan have fået stress. 

Jeg har taget konsekvensen af dette, og alle mine adulte individer er chipmærket, så Jeg har muligheden for at bevise, at dyret tilhører mig. Udover dette, har Jeg sat overvågningskameraer op, så jeg kan følge med hvad der sker over hele matriklen. Kameraerne er koblet til at kontrolenhed, som har en hukommelse på 500 gb, så man kan gå igennem billede for billede, hvis man fx har været på væk i kortere eller længere tid, og man har en mistanke om at der har været ubudne gæster. 

Udover dette, kan Jeg til hver en tid se på min Iphone, hvad der sker derhjemme. Ligegyldigt om Jeg så er på den anden side af Jorden. 

Billederne herunder illustrerer ganske tydeligt, hvordan min overvågning fungerer.