Landskildpadden.dk -


Tvillinger!!

Jeg har fået tvillinger 3 gange i hele min karriere som skildpaddeopdrætter. De første 2 gange var de desværre døde begge to. I begge tilfælde nåede den ene unge, at få hul på ægget, og var faktisk nået ca halvt igennem udklækningen, før den døde.

Så i sæsonen 2011 skete det utrolige. Den stærke unge, som normalt er den som hakker hul på ægget, klarede hele klækningen. Da den fuldstændigt udmattet klarede sig fri af ægget, så jeg, at der hang en mindre tvilling fast på den. Sammenholdt af deres fælles blommesæk.

Tvillinger!! :-) Desværre er den mindste af dem død. Det ser man tydligt på farveforskellen.
På billederne kan man se at den ene unge nok kun er ca halv størrelse af den levende unge.













Man ser tydeligt farveforskellen på de to. Jeg måtte tage beslutning om, hvad jeg skulle gøre. Jeg bestemte mig til, at frigøre den levende unge ved at skære resterne af blommesækken af. Først bandt jeg en meget tynd fiskesnøre om den levende unges blommesæk, - helt oppe ved ungens bugskjold.



Jeg har fået skildpaddetvillinger 3 gange, men denne gang er det første gang at een af ungerne lever. Dernæst tog jeg et helt friskt blad til min kniv, der er af typen, som dyrlæger bruger til at sterilisere hunde, katte osv med.  Disse blade er normalt sterile, men for en sikkerheds skyld holdt jeg bladet ind i et stearinlys' flamme, så jeg ihvertfald var sikker på at det var sterilt.

Dernæst skar jeg ganske forsigtigt, og skilte derved de to unger ad. Stort øjeblik:-) ! Den levende unge så ikke ud til at føle smerte ved det. Ingen pludselige trækninger, eller bevægelser. Uden naturligvis at vide det med sikkerhed, tror Jeg ikke, at det gjore ondt på den. Heldigvis. 

Det lille stykke blommesæk som var tilbage, der hvor havde skåret, tørrede ganske langsomt ud, og faldt af af sig selv. 

I skrivende stund, i September 2012, - altså mere end 1 år efter klækningen, og den efterfølgende frigørelse, lever ungen fint. Æder godt, og vokser fint i passende hastighed. 

Her har jeg skilt ungerne af med en steril kirurgkniv.